Morgenmad og frokost spises individuelt, da beboerne har forskellige dagsrytmer. 
Der er mulighed for at få personalestøtte i alle spisesituationer.
Hvis beboeren ikke er hjemme til frokost, er der mulighed for at smøre – eller få smurt en madpakke, og tage den med på arbejde.

Der er altid fri adgang til køkkenfaciliteterne.

Der spises aftensmad kl. ca.18.00, hvor de borgere, som har ressourcer til det på skift hjælper med at dække bord, skrælle kartofler og lave grønt med guidning fra personalet.

I Midtbyens Botilbud vægtes det højt, at spisesituationerne er hyggelige, så beboerne oplever et fællesskab under måltiderne. Vi vægter også, at beboerne får tilbudt sund kost til alle måltider, samt at beboerne inddrages i planlægningen og tilberedningen af måltiderne.